|
Personlige billeder optaget i eget studie. Ingen uigennemskuelige priser på efterfølgende billeder. Fast pris. Du får alle billederne i højeste opløsning tilsendt på CD samt online album.
Spørgsmål & svar (FAQ)
Tidsbestilling
Fremkaldelse - priser på print af billeder?
Påklædning/tøj - hvad skal man have på,
hvad skal man forberede?
Film eller digitalt?
Arbejder du alene?
Bruger du billederne?
Billedkvaliteten/forstørrelser
Farve eller sort/hvid?
Kan jeg købe et af billederne fra denne side?
Leveringstid
Kørsel
Ophavsret - hvem har rettighederne til billederne?
Mangler du svar på et spørgsmål - Så ring på 24 28 93 18 eller skriv en mail: info@snowscan.dk
Tidsbestilling
Fotografering sker kun efter aftale og gerne i weekender.
tilbage til spørgsmål & svar
Fremkaldelse - priser på print af billeder
Du får altid alle de valgte billeder tilsendt på en DVD i høj
opløsning, herefter kan du selv få fremkaldt dem i de størrelser
du ønsker.
Jeg tilbyder dog professionelt print i alle størrelser
op til A2 (42 x 59,4 cm) og vil meget gerne hjælpe dig med opgaven.
Billeder printes på professionel Epson printer. Papiret er Ilford Galerie Gold Fibre, et fantastisk lækkert og tungt (310 gram) papir med en mat overflade. Papiret er baseret på baryta som giver fotos med høj skarphed, udvidet tonalt omfang og nogle aldeles glimrende arkivegenskaber - hodbarheden og farverne er helt i top.
Skærm og printer kallibreres jævnligt, således farver, lys og
kontrast er 100% som de skal være.
Men hov! De priser er jo meget højere end det jeg kan få billederne fremkaldt til i Føtex!
Ja, det er rigtigt. Men det er også en anden kvalitet. Jeg garanterer at de billeder jeg fremkalder er 100% kalibrerede farvemæssigt og papir/blæk er topkvalitet. Dvs. farve og lys er som billedet er tiltænkt og ikke som det bliver fortolket af en maskine, der skal køre tusindvis af billeder igennem hver dag, uden et menneskeligt øje vurderer om output mon svarer til input.
Fotostørrelse*
|
Str. (cm)
|
1 stk.
|
10 x 15
|
10,0 x 15,0
|
30,-
|
13 x 18
|
13,0 x 18,0
|
55,-
|
A5
|
14,8 x 21,0
|
95,-
|
A4
|
21,0 x 29,7
|
175,-
|
A3
|
29,7 x 42,0
|
300,-
|
A2
|
42,0 x 59,4
|
495,-
|
Alle ordrer tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 30,-
* Billeder kan blive tilskåret således de passe de valgte print
dimensioner.
tilbage til spørgsmål
& svar
Påklædning/tøj - hvad skal man have på?
Der er ikke nogen entydig regel, men fokus bør være på ansigt og udtryk og ikke på tøjet. Derfor er det også en god idé at undgå fremtrædende tekst/mærker på tøjet, da det også flytter fokus - med mindre dette er målet!
Der er altid tid til at skifte, så tag gerne flere sæt tøj med.
Smykker/ure bør kun være med på billedet hvis de betyder noget for dig.
Det er en fordel at en ikke har helt sort tøj på hvis en anden har hvidt tøj på - de kan være svært at belyse korrekt.
Forbered dig ved at søge inspiration hos mig eller andre fotografer, hav gerne en forestilling klar om hvad du ønsker billeder af. Jeg hjælper selvfølgelig til med den erfaring jeg har.
tilbage til spørgsmål & svar
Film eller digitalt?
Jeg tager udelukkende billeder digitalt. Jeg bruger professionelt udstyr til alle opgaver.
tilbage til spørgsmål & svar
Arbejder du alene under et bryllup?
Jeg foretrækker at arbejde alene, også når jeg fotograferer et bryllup. Fotografen skal være tilstede, men samtidig være så usynlig som muligt, så dette ikke ødelægger oplevelsen for brudeparret og gæsterne. Dette er sværere med flere fotografer.
Desuden er ikke to fotografer ens og en andens billeder vil ikke passe ind i min stil. Det vil få det endelige album til at tage sig forkert ud.
tilbage til spørgsmål & svar
Bruger du billederne?
Jeg bruger aldrig billeder på dette site eller andre steder uden aftale med personerne på billedet. Så du kan ikke havne her uden du har givet tilladelse til det.
Jeg forbeholder mig retten til at videresælge/bruge billeder hvor man ikke kan genkende personer/ansigter. Hvis personer/ansigter kan genkendes vil disse kun blive videresolgt/brugt med fuldt samtykke fra modellen.
tilbage til spørgsmål & svar
Billedkvaliteten/forstørrelser
Alle billeder leveres i 360 DPI JPEG (ca. 6-12 MB).
Hvor store billeder man kan fremkalde, afhænger af under hvilke forhold de er taget. Generelt vil du sagtens kunne forstørre op til plakatstørrelse (50x70 cm).
tilbage til spørgsmål & svar
Farve eller sort/hvid?
Alle billeder leveres i farve og konverteres mod et tillæg også i sort/hvid. Læs mere om processen i sort/hvid konvertering her
tilbage til spørgsmål & svar
Kan jeg købe et af billederne fra denne side?
Ja, du kan købe de fleste. Nogle vil kræve modellens tilladelse.
Prisen er kr. 475,- pr styk. Alle billeder leveres i 300 DPI JPEG klar til print.
tilbage til spørgsmål & svar
Leveringstid
Billeder vil man altid gerne hurtigt se. Derfor har det altid højeste prioritet for mig at færdigbehandle fotoopgaven, så I kan se resultatet.
Billeder vil normalt være efterbehandlede og online kontaktark
afsendt til din/jeres udvælgelse af billeder indenfor 1 uge,
men ofte før. Når du har valgt, vil du indenfor få dage få
adgang til online fotoalbum samt en CD med alle billeder i høj
opløsning. Det online fotoalbum kan sendes til venner og familie.
tilbage til spørgsmål & svar
Kørsel
Kørsel/tid over 40 km t/r eller udenfor Storkøbenhavn afregnes
med kr. 9,00/km.
Jeg har ikke lyst til at bruge min tid i bilen og tager kun
undtagelsesvis opgaver længere væk (Sydsjælland, over broer
og den slags), kontakt mig hvis du er i tvivl.
tilbage til spørgsmål & svar
Ophavsret
Fotografen har altid ophavsretten, dvs. at fotografen ejer billedet.
Som privat kunde overdrages du brugsretten til billedet. Dette betyder at du kan/må bruge billedet privat og få fremkaldt ekstrakopier til privat brug. Du har ikke ret til at videresælge billedet, eller på anden måde gøre billedet til genstand for salg.
Sagt med andre ord... du kan gøre lige hvad du vil med billedet, bare du ikke tjener penge på det.
Jeg forbeholder mig retten til at videresælge/bruge billeder hvor man ikke kan genkende personer/ansigter. Hvis personer/ansigter kan genkendes vil disse kun blive videresolgt/brugt med fuldt samtykke og underskrift fra modellen.
tilbage til spørgsmål & svar
|